Autoudfyldning af adresser
Når du styrer din webshop er der mange ting, du skal overveje og mange ting, der kan hjælpe dig med at forbedre shopping oplevelsen for både dig og dine brugere.
En af disse er autoudfyldelse af adresser til dine kunder.
Hvorfor vælge dette?
Hvorfor er det en god ide at have autoudfyldelse som en del af din butik? Det kan være nok for dine brugere at kunne skrive deres adresse selv, men det kan også være den lille ting, der ender med virkelig at forbedre din hjemmeside.
En grund til at inkludere dette er for at gøre processen nemmere for både dig og dine kunder.
For dine kunder betyder dette, at de ikke behøver at skrive hele deres adresse ind og kan få en smule hjælp med en ellers kedelig opgave. Dette vil få dem igennem betalingsprocessen hurtigere og få fuldført købet af deres varer.
For dig vil dette hjælpe med at sikre, at du får den rigtige adresse uden at skulle bekymre dig om stavefejl eller ikke have den fulde adresse. Dette vil fjerne ekstra arbejde og bekymring, som kommer med forkerte adresser og sikre, at du kun får fulde og faktiske adresser igennem. Du kan slappe af med den viden, at den adresse, du har er et rigtigt sted.
Ved at gøre adresseskrivnings- og den generelle betalingsproces nemmere og hurtigere er også en god måde at prøve at skære ned på forladte kurve, da hvert minut eller besvær kan betyde, at du misser et salg i denne del af processen.
Hvordan virker det?
Men hvordan virker det egentligt når du gerne vil kunne bruge autoudfyldelse for dine adresser? Hvis du ønsker at gøre det selv skal du ud og finde en service, som tilbyder adresser, som Google Maps, og bruge deres API til at koble den sammen med dit tekstfelt. Dette kan være en smule svært og kræver kodning, men der er mange guides på internettet til at hjælpe dig.
Hvis du ikke ønsker at gøre det selv så er det også muligt at få et plugin til at gøre det for dig. Dette kan være en del nemmere, da det normal kun kræver en installering og et par klik for at sætte det op. Hvis dette virker til at være en bedre løsning for dig så har vi samlet et par forslag til plugins, som kan være den rigtige løsning for dig.
Adresse autoudfyldningsplugins
Address Autocomplete
Dette plugin er lavet af WP Sunshine og virker ved at tilgå Google’s API for dig og igennem dette give dig og dine kunder med adresse forslag. Brugen af Google’s API betyder, at dette plugin vil give dig adresser for hele verdenen.
Dette plugin kommer med tre forskellige planer som starter ved $19 om året.
Det virker også sammen med de fleste af de store e-handels platforme og formularer plugins.
WooCommerce Address Validation and Autocomplete
Dette plugin er lavet af Adressfinder og virker ved at tilføje verificerede adresser, som du kan sende til i dit adressefelt i din kasse. Det giver forslag til køberen mens de skriver. Det arbejder sammen med de største post tjenester for at finde og verificere de korrekte adresser.
Den er helt gratis at bruge.
Den originale version af dette plugin virker kun i New Zealand og Australien, men den internationale version inkluderer også europæiske lande. Du kan se om det land du har brug for er inkluderet i denne liste.
Det virker også sammen med de fleste af de store e-handels platforme og formularer plugins.
Autocomplete Google Address
Dette plugin er lavet af MD Nisharth Khandakar og bruger også Google’s API for at skabe adresse forslag. Dette er et enkelt og ligetil plugin, som ikke voldsomt kompliceret og gør som de siger det vil.
Det er helt gratis og virker sammen med de fleste store e-handels platforme.
WooCommerce Address Search Checkout
Dette plugin er lavet af WP Nordic og virker ved at koble dig sammen med DAWA’s autocomplete for at hjælpe kunder med at finde den adresse de skal bruge. Det er lavet til at arbejde sammen med WooCommerce webshops.
Dette plugin kommer i to forskellige planer enten $12 om måneden eller $99 om året.
Det virker kun for adresser i Danmark.
Google Autofil Customer Addresses for WooCommerce
Dette plugin er lavet af FmeAddons og arbejder sammen med Google’s API for at give dig adresser. Dette plugin er kompatibel med både HPOS og Multisite på din WooCommerce butik.
Det koster $49 om året.
Det har et godt of aktivt support team, som kan hjælpe med dine behov.
Konklusion
Autoudfyldning af adresser er en rigtig god tilføjelse til din til din webshop. Det vil ikke kun gøre det nemmere og hurtigere for dine brugere, men også sikre, at du har alle de rigtige oplysninger, så du kan sende dine produkter og have færre forladte kurve.
Du kan vælge enten at sætte det op selv med services som bl.a. Google Maps’ API eller bruge et plugin for at hjælpe dig. Bare vær sikker på, at du finder en der virker i dit land.